Fra Alperne til Harzen
Del
Der er mange muligheder for at stå på ski i Tyskland. Mange besøger skisportsstederne i de tyske Alper, som Berchtesgaden eller Garmisch-Partenkirchen. Men også i det nordlige Tyskland, i Harzen, og i Østtyskland kan man holde en fin vinterferie.

Skiferie Tyskland – Skiferie for alle i nord eller syd

Skiferie i Tyskland foregår enten sydpå i Alperne, i Schwarzwald eller i de nordlige og østlige egne - i Harzen, Erzgebirge eller i Thüringer Wald. I Midttyskland, hæver det tyske mellemhøjland, Mittelgebirge, sig med højder på over 500 meter og enkelte bjerge op til 1500 meters højde. I de tyske alper er Zugspitze med 2.962 meter det højeste punkt.

Her er de mest populære område når det gælder skiferie i Tyskland:
Schwarzwald ("den sorte skov") er et malerisk bjerg- og skovområde i det sydvestlige Tyskland, i delstaten Baden-Württemberg. De højeste bjerge ligger i den sydlige del af regionen, som grænser op til Schweiz: Feldberg 1493 m, Herzogenhorn 1415 m, og Belchen 1414 m. Her befinder sig også de bedste skiområder - der er aldrig langt til et liftanlæg. Pisterne er perfekt til begyndere og børn.

Garmisch-Partenkirchen er et populært rejsemål i den tyske delstat Bayern med en fantastisk beliggenhed og en enestående bjergkulisse. Byen ligger i en bred dal med Tysklands højeste bjerg Zugspitze (2962 m) i syd. Byen har ofte været vært for store sportsarrangementer. Garmisch-Partenkirchen er mest kendt for skihopkonkurrencen, der transmitteres til hele verden nytårsdag. Garmisch råder også over Tysklands eneste gletsjer-skiområde.

Berchtesgaden er en hyggelig bjergby i delstaten Bayern i det sydlige Tyskland, tæt på den østrigske grænse og godt 30 km syd for Salzburg – mest kendt for den berømte Watzmann, som med sine 2.713 m er det tredjehøjeste bjerg i Tyskland. Berchtesgaden er et meget familievenlig vinterferiemål, som består af 6 skiområder og ialt 50 km pister. Der bydes på godt skiløb for både øvede skiløbere eller begyndere. Det er en hyggelig by med gågade, saltmine, stort badeland og meget mere.

Erzgebirge er et flot og råt bjergområde som danner grænse mellem Sachsen i Tyskland og Böhmen i Tjekkiet. De højeste toppe i Erzgebirge er Fichtelberg (1215 m) og Klínovec (1244 m). Erzgebirge strækker sig i nordøst-sydvestlig retning i en længde af 150 km og en bredde på gennemsnitlig 40 km. Det er særligt populært at tage på vinterferie i Erzgebirge, hvor forholdene er perfekte til bl.a. langrend.

Thüringer Wald er en 170 km lang og op til 35 km bred skovrig ås i den tyske delstat Thüringen. Den sydøstligste del kaldes Thüringer Schiefergebirge. Det højeste punkt er Großer Beerberg på 983 m; andre toppe er Inselsberg (916 m) og Schneekopf (978 m) – alle sammen med muligheder for at stå på ski. Det er et mere varieret område end de fleste ’Mittelgebirge’ i Tyskland. Her ligger det også det kendte vintersportssted Oberhof.

Harzen rejser sig vildt og imponerende over det flade landskab. Bjergmassivet er den nordligste del af de tyske ’Mittelgebirge’ og omfatter samtidig de højeste bjerge i Nordtyskland. Det berømte Bloksbjerg er med sine 1.142 m over havet det højeste punkt i Harzen. Trange dale, dybe skove og bjergtoppe med forunderlig udsigt er en vigtig del af oplevelserne. Et af de større vintersportsområder i Harzen er ’Hahnenklee’, der ligger på Oberharz plateau. Her kan både øvede og uøvede vintersportsudøvere give sig i kast med langrend, alpine pister og en 1500 m lang kælkebakke.

Vi ønsker jer en dejlig skiferie i Tyskland!

Andre artikler om Tyskland

  • Sommerhus Tyskland

    Tysklands natur er mangfoldig: Smukke tætte skove og maleriske floder. Vindistrikterne ved Mosel eller Rhinen. Berlin og andre storbyer. Tyskland bugner også af historie, kunst og kultur – om det er museer, slotte, monumenter, katedraler, festivaler – der er det hele!
    Lejlighed til 2 personer i Todtmoos.