Uforglemmelige efterårsdage med familien i sommerhus i Danmark
Del
Danmark er måske allersmukkest på en efterårsdag, hvor solens stråler rammer naturens gyldne farver. Temperaturen er nu lige tilpas til at være aktiv udendørs, så lej et sommerhus i efterårsferien og kom tæt på naturen og de mange muligheder for aktivt udeliv, som findes i området.

Efteråret er en helt særlig tid på året. Her hvor sommeren er gået på held, og vinteren endnu ikke har meldt sin ankomst, får man det bedste fra begge årstider. Man finder igen glæden ved indendørs hygge, og leje af et sommerhus i efterårsferien er den helt optimale mulighed for samvær med familien i dejlige omgivelser.

Gå på opdagelse i naturen og afslut dagen inde i varmen med spil og afslapning. Sommerhuse i Danmark i uge 42 er ekstra attraktive, fordi det der er lavsæson. Det betyder, at sommerhusene er billigere, og der er mange at vælge imellem.

Overalt i Danmark finder man uberørt og fredfyldt natur med righoldig flora og fauna, som bedst opleves på en vandre- eller cykeltur, hvor man kommer helt tæt på. Gør turen til en udflugt med tid til at gå på opdagelse, hvor I kommer frem. Børnene elsker at lære nyt, lege i naturen, og en gåtur på stranden er både spændende, forfriskende og afslappende på en gang.

Ta’ drager med til stranden, gå på jagt efter rav og smukke skaller, og besøg de berømte vandreklitter, der bare er en af de mange særlige oplevelser, som ferielandet har at byde på. Ta’ madkurven med; den friske luft giver god appetit. Glæd også børn og barnlige sjæle med en dag i en af landets mange forlystelsesparker.

Tilbringer I jeres efterårsferie i et sommerhus, er det oplagt at bruge en dag eller to til at udforske de spændende byer, der er i området. Er I på Sjælland, er det sikket København, der lokker med bl.a. Tivoli, og på den jyske østkyst Aarhus, hvor der venter en uforglemmelig dag i Den Gamle By.

Men der er også mange mindre byer, der er fyldt med charme, skøn atmosfære og masser at se på. F.eks. Skagen med det helt særlige lys, der altid har tiltrukket malere og fotografer, den dejlig badeby Blokhus, der bl.a. kan lokke med skulpturpark og papirkunst – eller Christiansfeld, der er UNESCO verdensarv og har en utrolig spændende historie og de lækreste honningkager. Overalt hvor I kommer frem, er der hyggelige købstæder og handelsbyer, hvor I altid kan gøre en god handel.

Ligger jeres sommerhus i efterårsferien ved en af kysterne, er der stor sandsynlighed for, at der fra en af de nærliggende havne tilbydes ture med båd ud på havet – enten med fiskestang eller kikkert. I de små havne hersker der en særlig og skøn atmosfære, og der er altid meget at se på.

Har I ikke selv held med fiskestangen, er der friske fisk at hente hos de mange fiskebutikker. De fleste byer har også en ugentlig torve- eller markedsdag, hvor man kan købe frisk frugt og grønt og hjemmelavede produkter af lokale råvarer. Vil I springe madlavningen over en dag i sommerhus i jeres efterårsferie, stiller familievenlige restauranter sig gerne til rådighed.

Andre artikler om Danmark

Vis alle artikler om Danmark