Del
Jeg er grafiker og skiftede kurs til at arbejde med marketing i sommerhusudlejningsbranchen i efteråret 2015.

Kontakt Majbritt

mas@feline.dk

Baggrund

Min faglige baggrund som grafiker gør, at mange former for skriftlig kommunikation har passeret mine øjne og hænder igennem tiden. Ud over korrekturlæsning har jeg også skrevet og udført sproglig tilretning af tekster til eksempelvis kataloger og annoncer.

I marketingafdelingen hos Feline skriver jeg artikler om de destinationer, vi har ferieboliger i, samt beskriver de attraktioner i områderne, der kan have interesse for børnefamilier. Desuden forhandler, administrerer og udfører jeg markedsføringsaftaler i forhold til vores danske og tysktalende samarbejdspartnere.

Jeg har flere favorit feriedestinationer i Danmark, men skal en af dem fremhæves, må det blive Fyn for sine mange charmerende byer og spændende attraktioner. På den skønne ø midt i landet har jeg har tilbragt en del herlige ferier sammen med min familie.

Når ferien går udenlands er mit foretrukne rejsemål Schweiz. Både fordi jeg har personlige relationer i landet og dermed også til dels kender det indefra, men samtidig fordi Schweiz er et fantastisk interessant og varieret land med en helt ubeskrivelig flot natur.